Fastgørelse af ventilationsriste med skjulte montagebrikker
Denne fastgørelsesmetode består af montagebrikker, der svesjes fast på undersiden af riste, så de ligger plant med undersiden af kantstålet. Samtidig laves runde eller aflange boltehuller i skrålammellerne, således at montagebrikken ligger skjult under skrålamellen. Ved montering placeres bolten gennem hullet i den skråtstillede lamel ned i montagebrikken. På den måde opnåes en næsten skjult fastgørelse af risten.
Der findes også en anden variant af denne type fastgørelse. Her laves et halvrundt hul/udsvik fra yderkant til midten af den skråtstillede lamel. Det gør det lettere at placere bolten i montagebrikken under den skråtstillede lamel.
Ovenstående metoder anbefales, hvor ristene har et dekorativt formål og fastgørelsen derfor skal skjules mest muligt. Det kræver dog at motagehullerne tilpasses ribbeforløbet.
Størrelse:
Standard størrelserne for boltehuller er:
Runde: Ø6, Ø8, Ø10, Ø12 mm
Aflange: Ø9x15, Ø11x28, Ø14x28 mm
Andre hulstørrelser kan laves efter ordre.